BARNET VIL IKKE SPISE
BARNET VIL IKKE SPISE
Der kan være mange forskellige grunde til, at et barn ikke vil spise.
Det jeg vil give dig indsigt i her er de sammenhænge,
hvor det ikke er en sygdom eller anden lidelse, som er
årsag til problemet.
Det skal understreges, at et barn, der ikke spiser i
ny og næ ikke tager skade af det. Som udgangspunkt
vil jeg altid stille de forældre, der mener at have et barn,
der ikke spiser nok, en række spørgsmål så som:
”Hvordan har barnets vækst været fra fødslen, hvordan ser
barnet ud, er barnet tit syg, hvordan var mor og fars
vækst i samme alder”.
Hvis barnet ellers er sund og rask, sjældent syg, har en
god kulør og følger vækstkurven, behøver du ikke
at bekymre dig.
Barnet får nok næringsstoffer. Er det omvendte tilfældet,
må man kulegrave forældre/rollemodellerne, barnets kostvaner,
samt undersøge hvordan barnets såvel medbestemmelsesret
som selvbestemmelsesret fungerer.
Nogle børn oplever meget tidligt, at der stort set er selvstyre,
hvad angår mad og drikke. Barnet beder om et eller andet
og får accept, og senere tager det selv, hvad det lyster af mad
og drikke.
Fænomenet kaldes selvforvaltning.
Et barn under 10-14 år er ikke selv i stand til at tage
vare på, hvad der er bedst for barnet at drikke og
spise i løbet af en dag.
Som forældre ved du, eller kan søge viden om, hvad der
er bedst for barnet.
Det er frustrerende for et barn at blive spurgt om:
”Hvad vil du have/ hvad har du lyst til” og så siger barnet
måske saftevand. Du ved, at der ikke bør hældes mere sukker
ind den dag, og siger selvfølgelig nej.
I stedet kan du tilbyde barnet noget konkret; f.eks. et
glas vand eller 1 glas mælk.
Det er ofte hensigtsmæssigt at give barnet noget at vælge imellem.
På denne måde oplever barnet en form for medbestemmelse.
Andre børn oplever total manglende selvbestemmelse omkring
mad, og også ofte i andre situationer.
Det er så blot i forbindelse med maden, frustrationerne kan få
frit afløb. Her har barnet nemlig vetoret, idet kan lukke munden i.
Der er børn, der oplever, at forældrene gør alt for dem,
vasker, tørrer, finder tøj, giver tøjet på knapper tøjet, dækker bord,
øser maden op, moser den og måske endda bliver maden også puttet
i munden på et barn, der er både 1, 2, 3 og……, år.
Det skaber nødvendigvis nogle konflikter, i den grad at
overøse barnet med omsorg og kærlighed, fordi den spirende
selvbestemmelse slet ikke får mulighed for vækst.
Barnet er meget tidligt opmærksom på, hvad vi foretager os
omkring mad og måltider, og hvad er mere naturligt for barnet
end at forsøge at efterligne øve sig: ”Se mig, jeg kan også”.
Denne proces er vigtig for barnets selvværd og til en
hvis grad selvtillid.
En anden medvirkende årsag til, at barnet ikke spiser nok,
kan bero på, at kostvanerne som helhed ikke er gode.
Der gives måske for mange mellemmåltider, eksempelvis
kalorie-tætte drikke eller meget kalorie tætte små -snacks,
og når så hele familien samles om måltidet, har barnet kun lyst til
at sidde og pirke lidt i maden.
Det kan også være, at barnet ofte spiser alene. Dog måske
sammen med fjernsynet.
Men et lille barn kan ikke både se fjernsyn og styre motorikken
om det at spise og drikke samtidig.
Derfor bør fjernsynet ikke have en plads ved spisebordet.
En negativ stemning under måltidet kan også være en
medvirkende årsag til, at barnet ikke vil spise til måltiderne,
særlig hvis det er et meget følsomt barn.
To vigtige faktorer, der er afgørende for, om barnet
udvikler gode kostvaner, er forældrenes viden og hvordan
de omsætter den i praksis. Det vil sige hvad forældrene
tilbyder barnet, og hvad barnet ser forældrene spise
og drikke - altså rollemodellen. |
