|
 |
Får mit barn for meget mad
Hvor meget er for meget:
Det er vanskeligt at give generelle råd om, hvornår barnet får for meget mad. Det er forskelligt fra barn til barn, og for det enkelte barn vil der være variationer i takt med at barnet vokser. Der vil være perioder, hvor barnet spiser utrolig meget, og perioder hvor det samme barn næsten intet spiser. Det er især vækstspurter, sygdom og optræk til snue, der har indflydelse på appetitten.
En god målestok er en vækstkurve, hvor barnets højde og vægt sættes ind helt fra fødslen. Her kan man følge udviklingen og rådgive, såfremt vægten pludselig stiger forholdsvis meget i forhold til højden.
Hvis vægten er blevet for høj, vil eller bør man, når det drejer som et barn frem til 3 års alderen, anbefale forældrene at være opmærksom på væske. Hvor meget gives, og i hvilken form.
Barnet bør ikke drikke sig til mange kilojoule(kJ) (kalorier).
Den væske barnet har behov for, vil man anbefale er fattig på kJ. Derfor anbefales vand, måske lejlighedsvis lidt tynd saftevand. Den ½ l mælk og mælkeprodukt barnet skal have, vil jeg anbefale at give i en mager udgave.
Små børn skal ikke under nogen omstændigheder på en standard diæt. Man skal aldrig selv begynde at eksperimentere med diæter eller specielle kostplaner til børn i vækst.
Det kan få alvorlige konsekvenser for deres vækst og udvikling.
Men hvis barnet begynder at have problemer med at følge med de andre og hvis barnet ikke rigtig orker de fysiske aktiviteter, samt hvis barnet bliver drillet, da bør der hjælp til hurtigst muligt. Men det skal være professionel hjælp. Barnet skal ikke begynde en karriere med nederlag og lavt selvværd til følge.
Hvis ”for meget mad” er i forhold til at proppe maden hurtig i munden, kan man stille og rolig lade barnet få et mindre stykke af gangen. F.eks. ¼ skive rugbrød eller endnu mindre rugbrøds-ryttere med pålæg. Når en "rytter" er spist, får barnet det næste, og sådan bliver du ved indtil barnet har lært at administrere maden.
Men også her er en god rolle model værdifuld. |
|
 |
|
|
 |
Det vi får at spise og drikke i løbet af en dag har stor betydning for vores daglige velvære og trivsel og også for helbredet på længere sigt.
Maden skal være noget vi kan se frem til - det skal være en nydelse!
Eksempler på spørgsmål der stilles: Jeg har en pige på 1 år, der er meget glad for frugt. Om formiddagen og om eftermiddagen skærer jeg et par stk. frugt i passende stykker til alle 4 børn. Men hvis jeg ikke lige er opmærksom på Line kan hun tømme fadet, mens de andre kun har fået et stykke. Jeg har hørt, at for meget frugt ikke altid er af det bedste, men hvad kan jeg gøre??
|
|
|
|
|