|
 |
Mad til barnet 1-2 år
Barnet har nu fået indarbejdet mange nye smagsoplevelser, forskellige former for konsistens, og er selv ved at mestre at spise med en lille ske eller gaffel. Ligesom barnet kan drikke af en kop eller lignende i passende størrelse.
Du skal nu udskifte sødmælk med letmælk og evt. skummet, mini- og/eller kærnemælk. Nu gælder det om at holde godt fast i de nye kostvaner, som barnet har fået. Barnet kan nu i vid udstrækning spise det samme som de voksne. Frem for alt er det af betydning, at barnet får indarbejdet, at barnet selv øser mad op på tallerkenen, ligesom mor og far, og selv får mulighed for at spise. Processen skal selvfølgelig følges og støttes af en venlig, opfordrende voksen: ”Værsgo – du kan sagtens”.
AT FORNEMME DET AT VÆRE MÆT
Det er også i denne periode, at barnet skal have grundlagt det at fornemme, om det er mæt. Nogle børn er bedre til at fornemme dette end andre. Man kan hjælpe børn i denne proces, når de beder om mere, ved at spørge: ”Er du sikker på, at maven også kan have mere mad”.
Vi befinder os i et område, hvor rigtig mange voksne selv har problemer, uden at være opmærksom herpå. Mange voksne bliver ved med at spise, også selv om de egentligt er mætte. De har ikke fået det gode ”værktøj” , at kunne mærke, om man er mæt. Måske havde de den oprindelig. Følelsen af at være mæt, men lærte af forældrene og omgivelserne, at den fornemmelse kan man ikke stole på, hvis man ikke har spist op.
Alle har oplevet et lille barn på 1½-2 år, der beder om mere at spise. Forældre siger værsgo, og barnet øser meget op på tallerkenen. Man siger måske til barnet: ”Er du sikker på, at du kan spise alt det?”, og barnet svarer naturligvis ja, fordi det stadig har fornemmelsen af, hvor dejligt maden smagte. Barnet tager en mundfuld eller to, og så sætter fornemmelsen af at være mæt ind – som lyn fra en klar himmel. Forældre kan føle sig meget provokeret af dette, og mange børn får desværre stadig at vide, at de skal spise det op, som de selv har øst op. På denne måde frarøver vi dem, et vigtigt værktøj til brug ved hvert måltid: Nemlig at turde stole på, at den fornemmelse der sætter ind, er ensbetydende med at man er mæt nu.
Alle spiser med øjnene som det første. Det ser dejligt ud, og som nævnt bliver mange ved med kun at spise med øjnene. De har ikke den fornemmelse af at være mæt, eller negligerer den straks, den anes. Netop som de lærte af de voksne meget tidligt. Det er væsentligt fra begyndelsen, at lære barnet at bruge sanserne, når man spiser. Se, dufte og dernæst at smage rigtig på maden.
Det vigtigste i denne periode er faktisk at få indøvet det at kunne mærke, hvornår man er mæt. At være tro mod fornemmelsen. også selv om maden ser lækker ud. Der kommer atter et måltid. |
|
 |
|
|
 |
Det vi får at spise og drikke i løbet af en dag har stor betydning for vores daglige velvære og trivsel og også for helbredet på længere sigt.
Maden skal være noget vi kan se frem til - det skal være en nydelse!
Eksempler på spørgsmål der stilles: Jeg har en pige på 1 år, der er meget glad for frugt. Om formiddagen og om eftermiddagen skærer jeg et par stk. frugt i passende stykker til alle 4 børn. Men hvis jeg ikke lige er opmærksom på Line kan hun tømme fadet, mens de andre kun har fået et stykke. Jeg har hørt, at for meget frugt ikke altid er af det bedste, men hvad kan jeg gøre??
|
|
|
|
|